Adgangskvotienter på videregående uddannelser. Læs en masse artikler over de forskellige adgangskvotienter, vi har på uddannelser.
Header

Så er de officielle tal for adgangskvotienter 2012 udkommet. Du kan se dem ved at trykke her. (hentes fra DR’s hjemmeside)

Adgangskvotienter.dk er på forholdsvis kort tid blevet en populær hjemmeside og med ca. 60 – 100 unikke besøgende om dagen må man sige at der er en interesse for hjemmesiden.

Jeg får ca. 1-2 kommentarer om dagen på studerende, der gerne vil vide hvad adgangskvotienterne bliver på deres studie – desværre er adgangskvotienter.dk drevet på 100 % frivillig basis, så det er ikke ofte, jeg har  tid til at svare på kommentarerne.

Jeg har derfor valgt at samle alle kommentarerne i dette indlæg, og dernæst besvaret dem, således at fremtidige besøgende kan se hvordan det kommer til at se ud.

Endnu engang understreger jeg, at udviklingen af adgangskvotienterne slet ikke kan forudsiges. Alle analyser er foretaget på baggrund af en kvantitativ metode i form af foregående års adgangskvotienter på de pågældende studier kontra antallet af ansøgere.

Hermed svar på kommentarerne.

Læs hele artiklen her…

Vi har tit fået henvendelser vedrørende adgangskvotienter i 2012. Vi vil derfor give vores forudsigelse af, hvordan vi tror at adgangskvotienterne i 2012 generelt kommer til at se ud. Hvilke tendenser vil der være? Stiger eller falder adgangskvotienterne? Eller får vi en stabilisering med en mindre afvigelse? Læs vores mening ved at trykke på “læs hele artiklen”.  Adgangskvotienterne i 2012 bliver offentliggjort på KOT natten til d. 30. juli 2012.

Læs hele artiklen her…

Hvad er definitionen på en adgangskvotient?

Man kan fortolke definitionen af en adgangskvotient ud fra ordet selv (adgang og kvotient). Det er nemlig den kvotient, som du som minimum skal have fra dit eksamensbevis for at få adgang til et specifikt studie.

Adgangskvotienter er noget som de fleste af os støder på i forbindelse med ansøgninger til videregående uddannelser i Danmark. Hvis du gerne vil ind på en videregående uddannelse, så skal du have et karaktergennemsnit fra din studentereksamen, som er lig med eller højere end adgangskvotienten det pågældende studie det pågældende år.

Adgangskvotienten er altså beregnet ud fra den ansøger, som havde det laveste karaktergennemsnit, blandt de optagne på det pågældende studie.

En uddannelse har kun et vist antal studiepladser. Hvis der er flere ansøgere end der er studiepladser vil der altså fremkomme en adgangskvotient, og her vil det være de ansøgere med de højeste karaktergennemsnit fra studentereksamen, som vil få adgang. Hvis der er 1500 ansøgere til et studie med 400 studiepladser, vil det altså være de 400 ansøgere med de bedste karaktergennemsnit blandt de 1500 ansøgere, som vil få tilbudt en studieplads.

Derfor er alle adgangskvotienter altså tal, som er konstrueret ud fra alle ansøgeres karaktergennemsnit; et tal, der er sammensat ud fra vores 7-trinsskala.

Hvis der på et studie er færre ansøgere, end der er studiepladser vil der naturligvis ikke være nogen adgangskvotienter, eftersom der er ledigt optag. Her har alle altså mulighed for at blive optaget, så længe man har en studentereksamen, som er bestået(minimum 2,0 i karaktergennemsnit) og at man samtidig opfylder de specifikke adgangskrav på det pågældende studie.

De fleste gymnasiestuderende kigger tit på de foregående års adgangskvotienter, da de kan give et nogenlunde billede af hvordan adgangskvotienterne på et specifikt studie har været de foregående år.

Adgangskvotienterne varierer oftest, og de kan derfor både stige og falde ud fra forskellige parametre såsom flere/færre ansøgere, flere/færre studiepladser m.v. De er aldrig til at forudsige, og man kan ikke pr. automatik antage, at man er 100 % sikret en studieplads, hvis ens gennemsnit er højere end adgangskvotienten fra det foregående år.

Man kan dog ud fra et statistisk perspektiv antage om der er stor signifikans for om man bliver optaget eller ej. Hvis adgangskvotienten på et studie er 8,9, og dit samlede karaktergennemsnit er 11,9, så er der stor statistisk sandsynlighed for at du bliver optaget det år, du ansøger. Det er dog vigtigt, at huske på, at man opfylder de specifikke adgangskrav på det studie, man ansøger.

Det er desuden vigtigt at bemærke, at man aldrig kan ændre på sit samlede karaktergennemsnit fra gymnasiet. Derfor er det altid det samme karaktergennemsnit, som man søger ind med, når man søger igennem kvote 1. På nogle universiteter kan man dog igennem kvote 2 forbedre sit gennemsnit i de fag, man skal opfylde de specifikke adgangskrav i.

Udover dette skal man også huske på at man kan søge standby på et studie. Standby pladsen er til de ansøgere, som har et karaktergennemsnit lige under adgangskvotienten. Hvis de optagne, takker nej til deres studieplads eller hopper helt fra indenfor et tidsrum, så tilbydes studiepladsen til dem med en standby plads. Når man søger standby plads skal man dog huske på at ens ansøgning ikke går videre til de øvrige prioriteringer – og at man samtidig kan risikere at få et tilsagn om optagelse til næste år.

Adgangskvotienter 2011

marts 18th, 2012 | Posted by Danni in Adgangskvotienterne - (0 Comments)

Se og hent en oversigt over adgangskvotienterne i år 2011. Adgangskvotienterne i år 2011 blev et år med en stabilisering af adgangskvotienterne. Der var ikke længere nogen “udsving” i adgangskvotienterne – grunden til dette afspejles i at, der ikke længere var nogen ændringer fra undervisningsministeriets side, som vi f.eks. så i de foregående år med reformering af adgangskravene, ændring af karakterskalaen og bonusreglen.

Hent adgangskvotienterne fra år 2011 her - filen er i PDF; højreklik og vælg “gem som” for at gemme filen.
(Bemærk: Filen er hentet ned fra KOT.dk).

Læs hele artiklen her…

Adgangskvotienter 2010

marts 18th, 2012 | Posted by Danni in Adgangskvotienterne - (0 Comments)

Se og hent en oversigt over adgangskvotienterne i år 2010. Adgangskvotienterne i år 2010 var “intet specielt” i forhold til de foregående år(2008 og 2009), da vi så en stabilisering af adgangskvotienterne på de fleste studier. På de mest ansøgte studier, som havde høje adgangskvotienter i 2009, så vi dog en stigning, som betød at vi endte med endnu højere adgangskvotienter på de pågældende studier.

Hent adgangskvotienterne fra år 2010 her - filen er i PDF; højreklik og vælg “gem som” for at gemme filen.
(Bemærk: Filen er hentet ned fra KOT.dk).

De fleste forudså at adgangskvotienterne ville stabilisere sig i 2010, efter de skyhøje adgangskvotienter vi så i 2009, på blandt andet medicinstudiet som krævede 10,3 på Københavns Universitet, og 9,7 på Aarhus Universitet.

Læs hele artiklen her…

Adgangskvotienter 2009

marts 18th, 2012 | Posted by Danni in Adgangskvotienterne - (0 Comments)

Se en oversigt over adgangskvotienterne i år 2009. Adgangskvotienterne i år 2009 blev starten på en stigning i adgangskvotienterne, da det var netop i dette år at folketinget vedtog en ny regel, der gjorde det muligt for studenter (fra år 2009) at benytte sig af bonusreglen. Med bonusreglen kan man gange sit gennemsnit med 1,08 således at ens gennemsnit bliver 8 procent højere.

Hent adgangskvotienterne fra år 2009 her - filen er i PDF; højreklik og vælg “Gem destination som” for at gemme filen.
(Bemærk: Filen er hentet ned fra KOT.dk).

Udover bonusreglen var der også en række andre faktorer, der spillede indover – bl.a. fik vi også et nyt karaktersystem, 7-trinsskalaen, hvis formål var at det skulle være nemmere at få topkarakterer. På den gamle 13-trinsskala gav man kun den højeste karakter, 13, ved de absolut bedste præstationer og dette ville man gerne ændre på, eftersom regeringen gerne ville have at de danske studerende blev mere konkurrencedygtige set fra et internationalt perspektiv.

Læs hele artiklen her…

Adgangskvotienter 2008

marts 18th, 2012 | Posted by Danni in Adgangskvotienterne - (0 Comments)

Se og hent en oversigt over adgangskvotienterne i år 2008. Adgangskvotienterne i år 2008 var nok de mest specielle af dem alle, da det var netop i dette år at folketinget vedtog en ny reform, der ændrede på de specifikke adgangskrav, som man skulle opfylde, før man kunne ansøge på et specifikt studie.

Hent adgangskvotienterne fra år 2008 her - filen er i PDF; højreklik og vælg “gem som” for at gemme filen.
(Bemærk: Filen er hentet ned fra KOT.dk).

Alt dette betød at studenter fra år 2007, skulle ud og “konkurrere” imod studenter fra år 2008, som opfyldte de specifikke adgangskrav grundet de nye studieretningslinjer.

Konsekvensen af alt dette var at antallet af ansøgere faldt drastisk. Samtidig med et stort fald af ansøgere så man også at antallet af studiepladser blev udvidet på de store og mest ansøgte uddannelser – bl.a. medicin(lægevidenskab) på Aarhus Universitet.

Læs hele artiklen her…