Hvad er definitionen på en adgangskvotient?

Man kan fortolke definitionen af en adgangskvotient ud fra ordet selv (adgang og kvotient). Det er nemlig den kvotient, som du som minimum skal have fra dit eksamensbevis for at få adgang til et specifikt studie.

Adgangskvotienter er noget som de fleste af os støder på i forbindelse med ansøgninger til videregående uddannelser i Danmark. Hvis du gerne vil ind på en videregående uddannelse, så skal du have et karaktergennemsnit fra din studentereksamen, som er lig med eller højere end adgangskvotienten det pågældende studie det pågældende år.

Adgangskvotienten er altså beregnet ud fra den ansøger, som havde det laveste karaktergennemsnit, blandt de optagne på det pågældende studie.

En uddannelse har kun et vist antal studiepladser. Hvis der er flere ansøgere end der er studiepladser vil der altså fremkomme en adgangskvotient, og her vil det være de ansøgere med de højeste karaktergennemsnit fra studentereksamen, som vil få adgang. Hvis der er 1500 ansøgere til et studie med 400 studiepladser, vil det altså være de 400 ansøgere med de bedste karaktergennemsnit blandt de 1500 ansøgere, som vil få tilbudt en studieplads.

Derfor er alle adgangskvotienter altså tal, som er konstrueret ud fra alle ansøgeres karaktergennemsnit; et tal, der er sammensat ud fra vores 7-trinsskala.

Hvis der på et studie er færre ansøgere, end der er studiepladser vil der naturligvis ikke være nogen adgangskvotienter, eftersom der er ledigt optag. Her har alle altså mulighed for at blive optaget, så længe man har en studentereksamen, som er bestået(minimum 2,0 i karaktergennemsnit) og at man samtidig opfylder de specifikke adgangskrav på det pågældende studie.

De fleste gymnasiestuderende kigger tit på de foregående års adgangskvotienter, da de kan give et nogenlunde billede af hvordan adgangskvotienterne på et specifikt studie har været de foregående år.

Adgangskvotienterne varierer oftest, og de kan derfor både stige og falde ud fra forskellige parametre såsom flere/færre ansøgere, flere/færre studiepladser m.v. De er aldrig til at forudsige, og man kan ikke pr. automatik antage, at man er 100 % sikret en studieplads, hvis ens gennemsnit er højere end adgangskvotienten fra det foregående år.

Man kan dog ud fra et statistisk perspektiv antage om der er stor signifikans for om man bliver optaget eller ej. Hvis adgangskvotienten på et studie er 8,9, og dit samlede karaktergennemsnit er 11,9, så er der stor statistisk sandsynlighed for at du bliver optaget det år, du ansøger. Det er dog vigtigt, at huske på, at man opfylder de specifikke adgangskrav på det studie, man ansøger.

Det er desuden vigtigt at bemærke, at man aldrig kan ændre på sit samlede karaktergennemsnit fra gymnasiet. Derfor er det altid det samme karaktergennemsnit, som man søger ind med, når man søger igennem kvote 1. På nogle universiteter kan man dog igennem kvote 2 forbedre sit gennemsnit i de fag, man skal opfylde de specifikke adgangskrav i.

Udover dette skal man også huske på at man kan søge standby på et studie. Standby pladsen er til de ansøgere, som har et karaktergennemsnit lige under adgangskvotienten. Hvis de optagne, takker nej til deres studieplads eller hopper helt fra indenfor et tidsrum, så tilbydes studiepladsen til dem med en standby plads. Når man søger standby plads skal man dog huske på at ens ansøgning ikke går videre til de øvrige prioriteringer – og at man samtidig kan risikere at få et tilsagn om optagelse til næste år.